lytterRytter

 

 

Niebuhrs

 

 

nat

 

 

 

 

Niebuhrs nat
Er den sidste nat i februar 1765. I en stenet egn
i Persien, hvor Niebuhr i en karavane er på vej til
Shiraz. Det har regnet i dage, og Niebuhr lejer et hus
for natten i Romschun, i bjergene, for at komme i læ.
Det er den nat hans hest braser gennem gulvet.

Og dronningen, i København, holder taffel. Men
Frederik, den femte, dukker ikke op. Hofmarskal,
Moltke, han løber afsted. Gemakkerne bag trappen,
og finder ham dér, blævrende, beruset. Og Moltke,
der skammer kongen ud. Og kongen, der pisker ham.
Senere skøgerne og bondeangeren.

Og sammenstødet endelig, på Kongens Nytorv. Hvor
Saly, som formede rytterstatuen på Amalienborg
Slotsplads, skoser sin bronchestøber Pierre Gor. Saly i
fløjlsblå frakke, silke omkring halsen og flæser ud af
ærmerne. Gor i dårligt humør. Saly beklikker hans
støbning af statuen. Og Gor tæsker Saly.

Mens huset i Romshun genlyder af forbandelser fra
perseren, som har fået hesten i hovedet. Niebuhrs.
Det er en torsdag nat, hvis det betyder noget.

 

 

 

 

 
jan cirkola / fortæller
lars holmsted / musik